søndag den 28. april 2013

Hjemmelavet Fondant!

Hvad bruges Fondant til?
Fondant bruges blandt andet af Konditorer som pynt på kager, det er utrolig nemt at arbejde med og er rimeligt billigt at lave.
Det kan uden problemer bruges til at lave fx. pynteroser til kager da det fungere lidt som modellervoks, og er på ingen måde giftigt.


Fondant af skumfiduser:
15 skumfiduser
2 spsk. olie 
4 spsk. vand
Ca. 1 pk. flormelis

Skumfiduser, olie og vand lægges i vandbad og smeltes til en blanding uden klumper (her er det vigtigt at du ikke skruer for højt op for varmen da skumfiduserne bare bliver brune og hårde på ydersiden, så smelt dem ved lav varme). 
Derefter skal flormeliset blandes i lidt efter lidt (her er det bedst at bruge en El pisker med dejkroge på, da massen bliver ret sej at røre i til sidst). Når piskeren ikke kan mere skal dejen ud på bordet og have æltet flormelis i, til den har samme konsistens som modellervoks. Det skal klistre lidt til sidst, da det giver det bedste resultat. 
Det kan være en god idé at lave det dagen inden du skal bruge det. Det kan opbevares i en lukket pose i et mørk skab eller skuffe.
En portion rækker ihvertfald til en lagkage (og så er der også noget til overs til pynt!).

Udrulning af Fondanten:
Når du skal rulle fondant ud, kan du bruge maizena majsstivelse, istedet for mel når det skal rulles på bordet. (put eventuelt en lille smule af det, i en af de der man tørre babyers numser med og luk den som en lille pose, derefter er det dejlig nemt at drysse på bordet).